søndag den 30. juni 2013

To do - ta da: T-shirt, soveand og dukkekjole

SÅ er alt streget på to do listen for juni! Kjolen og soveanden blev først færdige i dag så det var i sidste øjeblik.

T-shirten blev færdig tidligere på ugen og blev straks taget i brug - jeg har allerede klippet en mere til Emil, for jeg synes modellen sidder rigtig godt på ham (mønstret er fra minikrea).

Den soveand er da virkelig ikke faldet heldigt ud, men den er allerede adopteret af Carla, som åbenbart ikke går efter udseendet;-) Iflg. syvejledningen er der noget af det der skal syes i hånden - gør I det? Jeg springer over og tvinger det i symaskinen....dovenskaben længe leve. Og så må jeg vist lige komme i gang med at brodere i hånden - det ser bare bedre ud.

Sidst men ikke mindst en lille leopardkjole til Carlas dukke.

To do liste for juni - DONE! Tak for udfordringen Anna:-)




 
 
 Her er hvad der blev produceret i juni









To do - ta da: babytæppe til pige

Dette tæppe er en bestilling fra en sød læser, som skal bruge tæppet som gave - det var jo lige før jeg fik præstationsangst og kniven på overlockeren var ikke helt samarbejdsvillig, da jeg skulle lave kanten, men det lykkedes og det bedste af det hele er at modtageren er tilfreds.

Jeg fik frie hænder bortset fra at tæppet skulle være i lyserøde og gule farver. Den lille bløde pige var bare en lille bitte ekstra ting.

Jeg ER færdig med soveand, stjerne-t-shirt og dukkekjole, men jeg har endnu ikke taget billeder af det, så det kommer senere idag:-)






lørdag den 29. juni 2013

To do - ta da: kjole nr. 3 til naboens niece

Hov - vi snupper lige et indlæg mere i dag - jeg har jo heller ikke fået vist denne!

Endnu en kjole til naboens niece i Spanien:-) Denne er syet af en billig stofrest kombineret med fine prikkede ærmer, der matcher blomsten. Ærmestoffet er købt hos Stofdillen.

Mønstret er igen igen minikreas tunika - denne gang lige efter bogen (muligvis med en anden længde:-)).



Her kan I se hvad jeg i denne omgang har produceret til naboens niece - udover det på billederne arver hun også Carlas tøj, så der er efterhånden en del "Carla og krudtuglen" der går rundt i Spanien og der er SÅ taknemmelige - hvor er det dejligt, når man kan gøre andre mennesker glade.



To do - ta da: sommerbukser med fugleprint

Dette fugleprint fra Stof & Stil købt for over et år siden, synes jeg bare er så fint. Bukserne var egentlig til Carla, men de har simpelthen ligget i sykurven for længe, for nu er hun blevet for stor (både i længden og i bredden;-)) - så kan jeg lære det! Til gengæld ryger bukserne med i pakken til naboens niece i Spanien - så er der da én, der kan bruge dem.

De er baseret på minikreas ballonbukser, men er en smule smallere end originalmønstret.







fredag den 28. juni 2013

To do - ta da: Iphone sleeve i Liberty

Dette her var en vigtig ting - det var faktisk en nødsituation! Iphone sleeve til min mors veninde, som hidtil har opbevaret telefonen i en sok - EN SOK! Ej, det går jo bare ikke, så nu skulle hun have noget med lidt mere stil - jeg håber hun bliver glad for det.




Desuden har jeg shoppet lidt (IGEN) - denne gang hos Rikke og der var både god service og god pris, så jeg er en meget tilfreds kunde. Carla har noget med Bamse & Kylling for tiden, så hun kastede sig over det, da hun så det fine sengetøj - det er så fedt at se børns begejstring!

God weekend.



torsdag den 27. juni 2013

Noget om til- og fravalg

Ja, nu er det ikke det mindste kreativt, men jeg MÅ altså kommentere på denne klumme fra Politiken, som får lidt for meget ros nogle steder, i forhold til hvad jeg synes den fortjener, så nu spytter jeg min holdning ud her - MIN blog = MIN holdning;-)

Til dem der ikke har læst klummen (og heller ikke har planer om det), giver jeg lige et "lille" resume: Ditte Giese undrer sig over hvad kvinder i 30´erne har så travlt med at man på det nærmeste ikke kan lave en aftale med sine veninder, med mindre det gøres et halvt år i forvejen og nævner samtidig, at det er helt anderledes for mændene, som hun kan lave dag til dag aftaler med.

Udover det skriver hun følgende: "Relationer mellem mennesker skal helst skal være noget lystbetonet og højtprioriteret. Sætter vi barren for højt i det moderne kvindeliv, siden tiden bliver så knap? Selvfølgelig kan alle have travle perioder, men ingen kan jo holde til at leve ti år i undtagelsestilstand.

Selv er jeg begyndt at hænge ud med kvinder i 20’erne i stedet. De har masser af tid, vil hele tiden drikke øl, og når først man har lært at afkode deres sms-sprog med panda-giff’er, FTW-forkortelser og blinkende hjerter, så kører det. Impulsive grillmiddage med søde naboer og fester med de mandlige kolleger fra redaktionen fylder også op, mens jeg venter på mine jævnaldrende veninder." Der står meget mere i klummen, men dette var blot et uddrag.

Jeg kan jo kun tale for mig selv, men ja jeg har også travlt....travlt med vores hverdag - en dejlig hverdag som vi selv har valgt, og som jeg elsker - en hverdag med to børn - den ene med fritidsaktiviteter og masser af legeaftaler. Den anden med så meget krudt i rumpen og mod på at opleve verden fra 90 centimeters højde, at det kræver et øje på hver en finger:-) Jeg har også travlt med at passe mit arbejde, for jeg er rigtig glad for mit arbejde og vil gerne beholde det, fordi det giver mig rigtig meget.

Min kalender er ikke så stramt booket at en aftale med veninderne skal laves et halvt år i forvejen, men derfor skal det da stadig planlægges bare en smule....jeg er nemlig ikke i 20´erne mere, men har i stedet VALGT at få en familie, som jeg nu skal tage hensyn til. Jeg havde også masser af tid i 20´erne, for der havde jeg ikke børn....jeg havde også mere lyst til at drikke øl, for der havde jeg ro og fred til at pleje mine tømmermænd dagen efter - nu? Not so much! Engang imellem giver jeg den fuld gas og jeg nyder det!!! Men behovet for at gøre det torsdag til lørdag for derefter at ligge på langs hele søndagen og ringe efter pizza, er bare ikke lige så stort som behovet for at være noget for mine børn - derfor vil jeg ikke hele tiden drikke øl (modsat Ditte Gieses veninder i 20´erne), men prioriterer det kun engang imellem, hvor jeg for en kort stund lader som om jeg er i 20´erne;-)

Jeg synes da også at impulsive grillmiddage lyder virkelig hyggeligt, men jeg må også bare indse at den slags arrangementer kræver en babysitter til Carla med mindre arrangementet er slut omkring kl. 20, eller det foregår i vores have....sådan er det når man har der har problemer med at sove.

Kære kvinder - er det ikke bare sådan at man vælger til og man vælger fra og rigtig mange ting er bare mere besværlige de år, man har små børn???? Casper og jeg kan jo ikke begge to tage ud impulsivt med vennerne onsdag aften, for hvem sørger så lige for børnene? Sådan er det jo og det har jeg det da fint med, men jeg synes bare at klummen beskriver kvinder i 30´erne som en fortravlet flok, der farer rundt og bruger tiden på det "forkerte".

Sådan har jeg det ikke! Jeg bruger tid på det der er vigtigt for mig.....jeg har tid til børn, arbejde, krea og blog (jep - det fylder også på den helt fantastiske måde) og jeg har OGSÅ tid til veninderne for det ene udelukker ikke det andet, men vi kan vel ikke sidde og forvente at vi stadig bare kan ringe til en veninde torsdag aften og spørge om vi skal i byen fredag. Relationerne til mine veninder er helt klart lystbetonede og højtprioriterede, men det samme gælder mine børn, så derfor klemmer jeg begge dele ind.....også selvom det kræver mere planlægning end da jeg var i 20´erne.

Dengang jeg var i 20´erne var jeg bare ikke dér hvor jeg gerne ville være - det er jeg nu - jeg har ALT, hvad der betyder noget! Jeg er lykkelig og jeg er taknemmelig og jeg træder gerne lidt i baggrunden i de her år, hvor børnene fylder meget!

Færdig punktum:-) Det er det længste indlæg, jeg nogensinde har skrevet, så gad vide om I kom igennem det.


To do - ta da: kjole nr. 2 til naboens niece

Denne kjole er jeg ret vild med, så det er lidt ærgerligt at den ikke er til Carla, men jeg er sikker på at modtageren bliver glad og desuden har jeg stof nok til en mere, så den må jo på julis to do liste.

Stoffet er en gave fra en nabo og det er sådan en lækker kvalitet. Mønstret er minikreas tunika - jeg har lavet ærmerne lidt kortere, lidt bredere og syet en løbegang med to stikninger.


onsdag den 26. juni 2013

To do - ta da: t-shirt til Emil med insekter

Endnu et hit til Emil - denne her rykkede han endda for, da vi forrige weekend skulle i sommerhus med min bror og svigerinde. Emil vidste at jeg havde klippet t-shirten til ham og en time inden vi skulle afsted spurgte han om jeg kunne nå at få den færdig, så jeg satte lige tempoet op, så han kunne få den på - det er så dejligt at jeg ENDELIG fandt på noget hjemmesyet, han vil gå med!

Stoffet er fra Stof & Stil og den er syet efter et mønster fra minikrea.

Drengen tager blusen på hver gang den er nyvasket, så nu får I et billede af den MED pletter og krøllet halsrib:-)


tirsdag den 25. juni 2013

To do - ta da: vest til Carla

Jeg streger stadig på listen og mangler nu kun tre ting - jeg havde planer om at lave dem færdig i aften, men jeg er simpelthen mere i humør til at ligge på sofaen og fejre min 8 års bryllupsdag.

Så blev vesten til Carla færdig: den er syet i fint blomstret babyfløjl fra Stofdillen. Jeg har valgt gult kantbånd og har betrukket en knap med lidt matchende stof....måske lidt heftigt med tern til blomsterne, men sådan kan jeg jo lide det.

Mønstret er fra minikrea og det var meningen at den skulle have bindebånd, men jeg syntes at kantbåndet var for stift, så det strittede for meget og jeg lavede derfor min egen version med knap. Mønstret er altså genialt - den klippes i et stykke.


mandag den 24. juni 2013

Update om den umulige kjole

Nu skal I se den lidt justerede version af min umulige kjole. Jeg pillede ærmerne af, tog 4 centimenter af bredden på overstykket, satte ærmerne på igen....denne gang med holdning;-) Jeg syede bare lidt rynketråd i og fik dem til at passe. Desuden har jeg gjort ærmerne kortere og lagt kjolen op.

Nu synes jeg selv den er ved at være hæderlig - den sidder stadig lidt mystisk på brysterne - jeg synes det ser ud som om jeg har fået en brystforstørrende operation, og det er der jo nok nogle, der vil synes er helt okay, men jeg klarer mig egentlig fint med det, jeg er udstyret med fra naturens side:-)

Jeg skal prøve at lave en version mere i noget mere egnet stof og så skal skørtet ikke være helt så stort. I må lige se bort fra hvor useriøse billederne er - det er Caspers skyld at de blev så fjollede, men jeg kan love jer, at vi havde det sjovt imens!

Noget helt andet....nu har jeg været på instagram i ca. en uge.....det er helt sikkert rigtig hyggeligt og dejligt tidsfordriv, så jeg bliver hængende, men det kan (set med mine øjne) slet ikke måle sig med en blog....der er masser af fine billeder, men den inspiration jeg får i blogland, er jeg endnu ikke støt på via instagram, så jeg bruger det egentlig mest som tidsfordriv, hvilket jo også er en god ting..

Hvis I gerne vil have jeg følger jer på instagram, må I meget gerne skrive en kommentar her med jeres brugernavn. Jeg hedder christinaellemo.






To do - ta da: papegøjekjole til Carla

Intet nyt her fra - I har jo faktisk set denne kjole før, men det var da jeg ikke kunne beslutte mig til hvordan ærmerne skulle afsluttes - det endte ganske enkelt med en oplægning og jeg er godt tilfreds med resultatet.....det samme er Carla.

Jeg synes det er så fedt at fremtrylle et stykke tøj af en gammel dug, man har fundet i genbrugsbutikken.....husk i øvrigt at jeg har genbrugstema på bloggen den 1.-14. juli.



søndag den 23. juni 2013

Ups - ny kjole til mig

Jeg KUNNE ikke lade være! Jeg kom til at klippe en ny kjole til mig selv (selvom jeg ikke er færdig med to do listen), men det er på grund af Stofdillen; da jeg købte det lyserøde jersey, kunne jeg lige forestille mig en t-shirt-kjole til mig selv, så jeg måtte i gang med saksen, og her er resultatet; lynkjole efter eget mønster - tror det tager 45 minutter at lave sådan en. Det er svært at se på billedet men stoffet er meleret i alverdens farver på det lyserøde - jeg er vild med det!

Der er måske lidt natkjole over den, men jeg er egentlig godt tilfreds - den skal bare styles med det rigtige tilbehør, så tror jeg den bliver rigtig god.





lørdag den 22. juni 2013

To do - ta da: knickers til naboens niece

For lang tid siden fik jeg en stor stak stof af en af naboerne. Nu har jeg brugt lidt af det igen - denne gang til knickers til en anden nabos niece - der er efterhånden en pæn bunke tøj til den lille pige, så jeg glæder mig til at aflevere pakken til naboen.

Jeg har brugt minikreas mønster på ballonbukser - uden foer, kortere ben og løbegang 1 cm oppe.



fredag den 21. juni 2013

To do - ta da: teletubby-kjole

Denne her har altså ligget et stykke tid i sykurven, og det er jo ikke fordi det er den kønneste kjole jeg har syet, men hvad gør man ikke for sine børn? Carla er VILD med den! Hun smed straks hvad hun havde på, da hun så den og udbrød (HØJT): PÅ!!! Og det kom den men jeg havde travlt med at være husmor og ordne vasketøj (det vil ingen ende tage!), så jeg fik ikke taget billede af den på, men den er altså sød til hende.

Kjolen er syet af en pudebetræk fre genbrugsbutikken, det hvide er fra et dynebetræk og bagsiden er en rest fra et babytæppe. Mønstret er en tilrettet version af minikreas tunika-mønster.


torsdag den 20. juni 2013

Så langt er jeg nået

Sådan så det ud i starten af juni:



I får lige en update på to do listen - lige så meget for at jeg selv får et overblik:

- soveand.

- sorte bukser med fugle.

- papegøje-tunika.

lægge Emils shorts op.

en lille "pige-pude".

en hagesmæk.

teletubby-tunika.

- kjole til Carlas dukke.

hvid tunika med fugle.

- Babytæppe til pige.

- Nederdel str. 92 i Mariehønestof.

- Tre par bukser til naboens niece.

- Tre to kjoler til naboens niece.

- En vest til Carla.

- Hyggebukser med leo-print til mig.

- Taljeret kjole til mig.

- Kjole efter Trines fine DIY.

- Bluse af stjernestof til Emil.

- Bluse af insektstof til Emil.

- Bluse med hvaler til Emil.

- Neutrale bukser til Carla.

- IPhone sleeve i mørkeblå liberty.

Så jeg mangler at lave 6 ting i resten af juni og selvom weekenderne er godt bookede er jeg overbevist om at jeg når det.

16+17+18+19+20/52

Som sædvanlig langt bag ud med de billeder, men jeg opgiver ikke, så nu er der billed-spam!